Management & Booking

rebel.inc@outlook.com

+45 27292466

©2017 NIKOLINE official website

 
 
 
Events
 
 

About NIKOLINE

NIKOLINE smadrede igennem lydmuren med hittet ‘Sut Min Klit’, som i flere uger lå #1 på Spotify og blev nomineret til Robert Prisen 2019 for 'bedste originale sang' til filmen Ditte&Louise. Få uger før Folketingsvalget udsendte hun sin nyeste video 'Danskhed', som reclaimer Dannebrog og stripper politikerne ned til ren valgflæsk.

På livefronten er NIKOLINE kendt for at være furiøs og eksplosiv med sit hæsblæsende univers af hestehale-svingende burka-dansere, LGBTQ+ seksualitet og rå energiudladninger. GAFFA har kaldt hende ”fyr og flamme” på Forbrændingen og ”Dagens bedste optræden og langt ude over scenekanten” på Smukfest, ligesom DR skrev om NIKOLINE, at hun "havde fyldt rimpistolen med pletskud, stærke holdninger og et hav af gimmicks". NIKOLINE kan opleves på spillesteder landet over (se events).

NIKOLINE debuterede i marts 2017 med det oprørske nummer “Tæsk til alle” og efterfølgeren "Flertallet er dumme" har fået over 600.000 views på tværs af platforme, mange tusinder delinger, en politianmeldelse, forargede politikere og heftig debat om demokrati og ytringsfrihed i aviser og kommentarspor overalt på nettet. Ingen af delene har fået NIKOLINE til at tage mundkurv på. Tværtimod. NIKOLINE tager ytringsfriheden helt til kanten i sin ransagelse af det danske demokrati og formår at skabe stærke reaktioner med sin kunst. Som musiker og debattør har NIKOLINE bl.a. markeret sig i Radio24syv, DR2, P1, TV2, DR3, Politiken iByen, Berlingske, Jyllands-Posten, Gaffa og Soundvenue, ligesom hun er ambassadør for Gyldendal og Kammeradvokatens “Demokratispillet”. NIKOLINE modtog Agnes Henningsen Prisen 2018 for sit mod og samfundsengagement.

 

Contact